Fyraftensmøde
DLF's hovedstyrelsesmedlem fra Fraktion 4 var på besøg i Albertslund
Mandag eftermiddag holdt pensionisterne i Kreds 25 et informativt og hyggeligt møde på kredskontoret med Gitte fra hovedstyrelsen, hvor hun fortalte om sig selv og sit arbejde i DLF.
Mens kaffen blev drukket og Inge-Lises hjemmebag blev nydt, var spørgelysten stor blandt de fremmødte. Der blev spurgt ind til de populære seniorkurser. Gitte fortalte, at hun havde haft muligheden for et ekstra seniorkursus oppe i hovedstyrelsen pga. kursernes popularitet. Det blev afvist af økonomiske årsager. Gitte opfordrede os stadig til at søge de eksisterende seniorkurser, da de er meget givtige for deltagerne. Man kan søge kurserne igen 3 år efter man har været afsted, men der er ingen garanti for optagelse.
Et andet spørgsmål var omkring kontingent og hvorfor overenskomstansatte ikke kunne trække kontingentet fra i skat. Det kan lærerforeningen ikke ændre, da det er skattelovgivningen, der dikterer det.
Vi fik afklaret, at man blev kontingentfri 12år efter hvornår man får folkepension.
Vi havde en lang snak om fordele ved Faglige seniorer, både at der er hjælp også juridisk og mange gode tilbud og arrangementer. Faglige seniorer, som DLF er medlem af er sammenslutning af mange fagforeninger både håndværkere og mere bløde som sygeplejersker og pædagoger. En faglig pendant til den private Ældresagen.
Hun fortalte om seniorsamtaler med skolens leder og om ideer om at lave seniornetværk af lærere 60+
Der blev drøftet andre vigtige emner, men pga af den store talelyst blev mine notater mangelfulde.
Vi sluttede mødet med en opfordring til at vi får nye medlemmer i vores arrangement udvalg.
Fraktion 4´s arrangementudvalg